Bliv frivillig

Vil du være med til at introducere børn til forenings- og kulturlivet?

FritidsGuiderne KBH er et samarbejde mellem Red Barnet og Københavns Kommune. Som frivillig er du med til at gøre en forskel for de børn, du hjælper. Børnene får mulighed for at gå til noget, de synes er spændende og sjovt i deres fritid. Samtidig er børnenes deltagelse i fodbold, fægtning eller kreativt værksted en mulighed for at få nye venner og nye voksenrelationer, som kan komme børnene til gavn senere i livet.

Som frivillig kan du:

  • Hjælpe børn med at finde en forening
  • Arrangere kulturture

Vi søger frivillige, som vil: 

  • Møde børn, familier og samarbejdspartnere med et tillidsvækkende, åbent og legende sind
  • Være med til at gøre en forskel i et lokalområde, hvor behovet er stort og mulighederne er mange
  • Tage initiativet og ordet - og ikke være bange for at være opsøgende og tage ansvar

Du får:

  • Mulighed for at gøre en forskel for børn fra udsatte byområder
  • Fællesskab og sparring med de andre skønne frivillige i Red Barnet
  • En introduktion til mulighederne i det lokale foreningsliv
  • Kurser og sociale arrangementer arrangeret af Red Barnet
  • Spændende erfaringer til CV’et

FritidsGuiderne har i alt 10 frivilliggrupper i hele København og på Frederiksberg, så du har mulighed for at være en del af en frivilliggruppe tæt på, hvor du bor, arbejder eller studerer. 

Hvis du ønsker at blive frivillig, kan du ansøge her.