Change language

Hvordan kan vi hjælpe?

Vi arbejder med forskellige brobygningsmetoder, der tager udgangspunkt i den hjælp, det enkelte barn og familie har brug for ift. at komme i gang med en fritidsaktivitet:

  • Fritidsvejledning: Fritidsvejledning er målrettet børn og familier, som har brug for vejledning om mulige fritidstilbud i lokalområdet. Vejledningen foregår telefonisk eller via mail.
     
  • Foreningsmatch: Foreningsmatch er målrettet børn og familier, der har brug for hjælp til at finde et lokalt fritidstilbud, aftale en prøvetræning og melde barnet ind i foreningen. Barn/familie kan selv kan komme til og fra tilbuddet.
     
  • Foreningsbesøg med frivillig: Foreningsbesøg med en frivillig er målrettet børn og familier, der - udover hjælpen beskrevet under foreningsmatch - har brug for en frivillig, der kan følges med barn og familie til og fra fritidstilbuddet de første par gange.

Det er en stor hjælp for os at vide, hvilken hjælp barnet og familien har brug for.

Særligt ift. økonomisk støtte til kontingent og udstyr/ stævnedeltagelse

Vi kan hjælpe med økonomisk støtte til kontingent og udstyr/ stævnedeltagelse uanset, hvilken hjælp barn og familie har brug for. Læs om mulighederne for økonomisk støtte til kontingent og udstyr/stævnedeltagelse.